Post Image

Dannede eller uddannede af universitetet?

  • Af Camilla Vestergaard Søndergaard
  • -     21 Mar , 2021

Dannelsesbegrebet kan anskues fra flere vinkler. ”Som pædagogisk norm bruges dannelse om valg af indhold i opdragelse og undervisning. Som social norm udpeger dannelse en bestemt adfærd, væremåde, opførsel og viden som dannet”. Men hvordan spænder dette overens med de studerende, vi får ud fra universiteterne?

Uddannelse er en menneskerettighed, i hvert fald ifølge FN’s menneskerettighedserklæring, artikel 26. Det er en rettighed, som vi i stor stil benytter os af i Danmark. Ifølge Danmarks statistik havde 419.094 danskere, i alderen 15 til 69 år, i 2019 en lang videregående uddannelse. I 2008 lå tallet på 244.124 personer. Danskerne er altså oplyste, veluddannede og i fuld overensstemmelse med deres rettigheder.  

Med tal, der vidner om, at vi som samfund er veluddannede og velvidende, er spørgsmålet, om en universitetsuddannelse danner os som mennesker eller uddanner os til samfundsrelevante opgaver, såsom at varetage et job i erhvervslivet. Forhåbentligt er det begge dele.

Et clash mellem uddannelse og praktisk erfaring

Rapporten, Tal om danske Universiteter 2018, beskriver, at ”Udover at levere forskning og viden er universiteternes opgave at forsyne samfundet med dygtige dimittender, der har gennemført forskningsbaserede uddannelser på bachelor- og kandidatniveau”. Altså, er det danske universitetssystem stadig baseret på forskning og udvikling, mere end på opnåelsen af praktisk faglighed rettet mod jobmarkedet. Det er der ikke noget galt i. Universiteterne har som sådan ikke ændret deres holdning til, hvordan uddannelserne er skruet sammen. I stedet er det samfundet, og os som borgere, der har ændret vores måde at benytte universiteterne på.

Men hvordan hænger det stigende antal af kandidater sammen med det, som erhvervslivet efterspørger? Og får de studerende de redskaber og det erhvervskendskab, som de har behov for, blot ved at deltage i den obligatoriske undervisning? 

Efter fem år på universitet, og et flot uddannelsesbevis i hånden, kan nyuddannede med lethed have haft nul praktisk erfaring, eller relevant erhvervserfaring, som det oftest kaldes. Et clash mellem en uddannelse man kan have bestået med flotte karakterer, og det som erhvervslivet faktisk søger – erfaring og hurtig præstation.

Tallene for hvor vigtig erhvervserfaring og koblingen til en virksomhed er fremkommer af en undersøgelse, som GATE – Erhverv Aarhus – har gennemført. Heri fremgår det, at 94% af de adspurgte virksomheder (i Aarhus Kommune) ansætter personer fra videregående uddannelser. Ydermere, har 75% af de virksomheder, der har haft studerende i praktik, ansat personer fra et praktikforløb, 70% har fuldtidsansat nyuddannede tidligere praktikanter, og 49% har fuldtidsansat nyuddannede fra studiejob. Hertil skal det påpeges, at tallene gælder for alle uddannelsestyper og ikke specifikt for universitetsuddannede.  

Hvad er så det gode råd? 

Skaf erhvervserfaringen selv!  Derved bliver du dannet af din uddannelse og uddanner dig til at deltage på jobmarkedet efter endt uddannelse.

Så, er vi dannede eller uddannede?

Det er i høj grad op til den enkelte studerende at skaffe sig den praktiske erfaring, som arbejdsmarkedet efterspørger, hvis altså ikke personen ønsker en forskningsstilling. En tendens, der ifølge Danmarks statistik, også er eksploderet med 37.792 danskere, der i 2019 har en Ph.d., mod 15.470 i 2008. Hvis den enkelte studerende formår at sammenkoble sin praktiske erfaring fra fritidsaktiviteter, studiejobs og praktikpladser med sin uddannelse, opnår man både bedre uddannelse såvel som dannelse, og får i kraft heraf dét, som jobmarkedet søger.